GULDBERG har mere end 35 års erfaring i fremstilling af pensler, der indfrier den professionelle malers krav til kvalitet.
Guldberg pensler er håndlavede, et resultat af stolte håndværkstraditioner kombineret med en løbende produktudvikling i samarbejde med danske malere.
Guldberg pensler er fremstillet af særligt udvalgte materialer. Hvert enkelt fiber/naturbørste i penslen er lige, blødt og ensartet, så penslen suger malingen til sig og afgiver den igen, så den efterlader en flot finish. De ulakerede træskafter af bøgetræ sikrer, at de ikke glider i hånden og den ergonomiske udformning gør dem behagelige at arbejde med - de bedste betingelser for et perfekt resultat.
Guldberg Penselfabrik er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1979 af Børge Guldberg.
Virksomhedens første produkt var ovalpenslen, udviklet i tæt samarbejde med professionelle malere, og stadig et af virksomhedens mest populære produkter.
Guldberg Pensler producerer et omfattende sortiment af pensler til bygningsmaling og specialiserede pensler til industriel produktion. Guldbergs pensler bliver bl.a anvendt i skibs- og vindmølleindustrien, hvor der stilles særlige krav til værktøjet.
Da Børge Guldberg i 1992 ønskede at trække sig tilbage, blev virksomheden solgt til Beck & Jørgensen. Produktionen foregår i Kolding, og det er stadig Kirsten Guldberg der med sin store passion og ekspertise inden for pensler sørger for, at kvaliteten er helt i top.?